Sagafjord

Liljeborg støtter aktiviteter i Roskilde, der udvikler byen og giver gode oplevelser til borgere og besøgende. Derfor har vi købt restaurantskibet Sagafjord. På Sagafjord får man gode madoplevelser, mens man sejler på Roskilde fjord. Ligesom på Cafe Fjordliv er der fokus på god kvalitet, og der serveres mad lavet af sæsonens råvarer fra lokale og ansvarlige producenter.

Sagafjord blev bygget som passagerfærge i Norge i 1957. I mange år har hun sejlet på Roskilde Fjord og dannet ramme om fester og måltider som restaurantskib. Liljeborg overtog skibet i 2016 og sørger for løbende vedligehold og istandsættelse. Sagafjord sejler fra forår til efterår.